Hvad skal jeg tage på, når jeg dater?

tøj til din date

Dating er en hel verden for sig, som de fleste singler nok kan nikke genkendende til. Ligeså fantastisk, spændende og nervepirrende det kan være at møde nye mennesker, der kunne være potentielle partnere på det ene eller den anden måde, ligeså forfærdeligt, energikrævende og skuffende kan det være. Det er ikke nemt at være single, og især ikke i en online ”swipe”-verden, hvor det næste match kun er en bevægelse med fingeren væk. Der findes et hav af datingsider, dating apps og derfor kan det være svært at finde ud af navigere i junglen af muligheder.

Det kan dog lykkedes at få en date sat op enten via online dating, eller måske har man en sød kollega, eller man har mødt én i træningscenteret. Under alle omstændigheder er daten fastsat, stedet er aftalt samt tidspunktet. Næste punkt er ét af de mest frygtede: Hvad skal jeg tage på?

Klik dig ind på denne side og få et overblik over datingsider på nettet.

Fremhæv din personlighed, nedton din påklædning

Stil er meget individuelt. Hvad for nogen anses for at være pænt, kan for andre være lige modsat. Der er dog nogle overordnede retningslinjer for, hvordan man bør klæde sig. Især på den første date er det vigtigt at overveje dette, da formålet med dette møde er at finde ud af, om der er grundlag for at kunne mødes igen.

Først og fremmest skal man gøre sig klart, hvad formålet med daten er. Hvis man ønsker at se personen an, for at afgøre, om det kunne være en potentiel kæreste, så bør man have dette i baghovedet, når man vælger outfit. Hvis man derimod har andre bagtanker, så kan man give den mere ”gas”, og klæde sig mere sexet.

Som udgangspunkt bør man nedtone ens påklædning en smule på den første date. Det lyder meget traditionelt, men hvis man klæder sig meget spraglet eller sexet, kan det ganske enkelt fjerne opmærksomhed fra ens personlighed, som bør være i fokus. Ideen med langt de fleste første dates er, at man skal lære hinanden at kende. Når man kender hinanden bedre er der derimod intet i vejen for, at man kan finde den nedringede kjole frem fra skabet. I første omgang bør man dog gribe noget af ens pæne hverdagstøj, som man føler sig tilpas og pæn i. Det betyder naturligvis ikke, at man ikke kan vælge tøj, der fremhæver ens former. Man kan ligeledes sagtens bruge makeup, og sætte ens hår pænt.

Et godt forslag til påklædning

For langt de fleste mænd har det ikke stor betydning, om man har kjole eller bukser på. Et par forslag til, hvad man kunne have på er f.eks. par mørke jeans med en flot bluse, enten med korte eller lange ærmer, eller en pæn skjorte. Her kan man kombinere med matchende smykker og sko. Pas på med at tage for høje hæle på, da det ikke er charmerende at komme stavrende på så høje hæle, at man ikke kan gå ordentligt.

Man bør naturligvis også tænke over beklædning i forhold til, hvad daten går ud på. Hvis der er tale om en kop kaffe, bør man klæde sig mere afslappet, end hvis det er 3-retters menu på en fin restaurant.

Andre spændende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *