Glem ikke moden når du tager på badeferie

bademode

Sommeren er her endelig, og den skal selvfølgelig nydes på bedste vis. Det betyder masser af strandture, is og drinks under parasollen og måske endda en lille ferie. For dem af os, der endnu ikke har fundet den eneste ene, så betyder det også en ekstra god chance for en lille sommerromance! Så vent lige med at hoppe i det gamle kluns og droppe makeup og hudpleje helt, for det er jo nu du kan imponere!

Vælg den flotteste badedragt eller bikini

Stranden er selvfølgelig det helt ideelle sted at tage på udkig efter en sommerromance. Her har din kommende romance nemlig god tid til at slappe af og hygge sig, og så kan du endda lige tjekke ud hvad du får med i pakken. Men den går selvfølgelig begge veje, så husk din flotteste badedragt eller bikini, når du pakker strandtasken eller kufferten!

Er badedragten på mode igen?

Badedragten er faktisk aldrig rigtig gået af mode, den tager bare nye former! Hvis ikke du har overvejet en badedragt siden du var for lille til at fylde en bikini ud, så tjek lige markedet! Det er sprængfyldt med lækre og så absolut sexede badedragter, som virkelig kan gøre noget for din krop. Med udskæringer alle de rigtige steder kan den nemlig fremhæve alt det bedste, som du har med dig!

Hvad med badekåben?

Er det kufferten du skal til at pakke, så skal du måske tænke længere endnu. Det allerbedste sted at imponere din kommende romance er nemlig ved poolen en tidlig morgen i solskinnet eller om aftenen med en drink ved din side. Altså, når de små legende, skrigende børn ikke forstyrrer billedet. På din vej til og fra poolen skal du selvfølgelig have en badekåbe, og der er bare noget lidt mere sexet over en badekåbe hjemmefra, der matcher din stil, frem for hotellets standard badekåber. Læs mere på badekaabe.dk og find en badekåbe, der passer til dig!

Resten af garderoben skal også være i orden

Selv om du måske planlægger at tilbringe det meste af ferien ved poolen eller ved havet, så må du heller ikke glemme et par flotte outfits til turen. I hvert fald lige et stilet hverdagsoutfit til når du skal en tur ud at shoppe eller se seværdigheder og i hvert fald også lige en eller to flotte sommerkjoler, når du skal ud at spise. Går ferien til en god badedestination skal du ikke være sikker på, at shopping-mulighederne er helt i top. Der er sandsynligvis flere billige sommerkjoler til turister, end der er egentlige flotte kjoler af nyeste mode!

Husk nu solcremen

Det siger næsten sig selv, eller det skulle det i hvert fald helst. Solcremen skal selvfølgelig ligge øverst i kufferten eller være det første som du køber, når du når frem. Hellere blive langsomt brun end lynhurtigt krebsrød! Desuden, så kan det være den perfekte undskyldning for lige at sidde op og skifte vinkel, kigge rundt og se, om der var en i nærheden, som du ikke lige havde spottet før!

Andre spændende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *