Styling mærket Moroccanoil dækker over produkter med en vegetabilsk olie, der laves ved at presse nødderne fra argantræet. Der findes mange forskellige mærker, og de refereres alle til i bred forstand som argan olie.
Olien er spiselig, og navnet stammer fra det gamle berberfolk fra Marokko, der for mange hundrede år siden begyndte at tage de små kerner ud af arganfrugtens nød, hvorefter de ristede og pressede dem. Forskellen på den spiselige olie og den, der i dag bruges til kosmetisk brug, er at den kosmetiske arganolie forarbejdes og presses på maskiner ved lav temperatur – såkaldt koldpresning. Det er dog stadig ikke lykkedes at finde en velfungerende metode til at knække de meget hårde nødder med maskiner, så den dag i dag bruger man stadig håndkraft til denne del af processen.
Arganolie har vundet stor popularitet de senere år grundet de mange egenskaber den har i forhold til hud- og hårpleje. Mange kosmetikproducenter bruger olien i deres produkter, hvor det mest kendte som nævnt er mærket MoroccanOil. Der skal dog huskes på at der findes utallige forskellige produkter, og at indholdet af arganolie i dem varierer meget. Generelt fås den bedste effekt ved at anvende så ren olie som muligt.
MoroccanOils virkning på din hud og dit hår
Hvis olien bruges på huden, har det faktuelt den fordel at den virker fugtgivende og plejende, men samtidig på mærkværdig vis reducerer tendensen til fedtet hud. Ligeledes modvirker det rynker, og strammer huden op samtidig med at den virker blødere.
Olien øger også hudens elasticitet, og har vist sig at virke særligt forebyggende hvis den anvendes på strækmærker på maven hos gravide kvinder. I ansigtet er olien særdeles anvendelig mod bumser, hudorme og akne i både mild og svær grad, ligesom generel uren hud tager godt imod dens virkning.
Arganolie har desuden vist sig at have en lindrende effekt på eksempelvis brandsår og sår i det hele taget, og det kan i øvrigt også benyttes ved solskoldninger. Foruden reducering af inflammation på huden er det også bevist at arvæv kan behandles med olien, og endelig kan det anvendes på hænderne til at styrke neglebåndene.
Anvendes arganolie i håret har det på samme måde fugtgivende effekter, og hårets elasticitet øges også i en vis grad. Ligesom med huden er det dokumenteret, at håret ikke bliver fedtet af ved brug af produkter med arganolie, men at det simpelthen bare er hårets naturlige fugt, der bliver fremhævet og holdt på.
Olien styrker desuden håret ved at trænge ind og stimulere cellevæksten, og udover at stimulere hårvæksten i hovedbunden modvirker den også både skæl og svamp. Sidst men ikke mindst er mange enige om at arganolie er det bedste middel til at genoprette mishandlet hår, der er blevet beskadiget ved eksempelvis hårfarvning, eller blot har mistet sundheden på anden vis.
Den spiselige udgave af arganolie er heller ikke uden fordele, og af effekter ved indtagelser kan nævnes forebyggelse mod hjerte-kar-sygdomme, sænkning af kolesterol samt styrkelse af dit hjerte og din lever. I Marokko anvendes olien desuden også til bekæmpe diabetes.
Forskellen på Moroccanoil og andre arganolieprodukter
I takt med at brugen af arganolie har vundet frem i popularitet, er der med tiden dukket mange producenter op. Ud over de kvalitetsforskelle, der uundgåeligt er mellem de forskellige produkter, forhandles der også visse falske olier, som via etiketten eller navnet udgiver sig for at være ren arganolie.
Disse er dog reelt set kun blandingsprodukter, som på ingen måde kan give dig de effekter, der er beskrevet ovenfor. Vær derfor varsom med hvilke mærker du køber. Der findes små tegn på at der ikke er tale om ægte arganolie, som du kan holde øje med.
Hvis ingredienslisten forekommer unødvendigt lang, er det fordi de er tilsat en masse ting, der ikke hører til i de ægte produkter. Ren arganolie indeholder kun olien, og intet andet. Konsistensen bør desuden være let og nem at absorbere for hud og hår – hold dig derfor væk, hvis det forekommer meget tyktflydende.
Arganolie har herudover en naturlig, krydret duft, der virker behagelig på de fleste, så et meget ildelugtende produkt bør som regel også undgås. Endelig kan man altid kigge på prisen – arganolie er svært at fremstille, så ekstremt billige mærker indeholder med garanti ikke ægte olie!
Moroccanoil er det originale brand, der var med til at gøre arganolie populært, og det anses stadig i dag som det mærke, der har højest klasse. Den velkendte, blå etiket og flasker af mørkt, nuanceret glas efterlignes af mange andre mærker, og brandet har dermed sat den standard, som siden 90’erne har været den, alle producenter af arganolieprodukter har stræbet efter.
Moroccanoil dækker som mærke over flere forskellige hår- og hudprodukter, hvor indholdet af olie varierer, men det er også muligt købe 100 {6dfae972a3f9ac516f1e66ea2a18d7d8caea5555f362ba3595907caaf13bbe30} ren olie.